Not again!

[Deleted]

@adalia

**********

Hyde Park. Den store park som Jasper altid tog sin morgen-løbetur i. Han havde musikken i øret og træningstøjet på. Fuldstændig upåvirket af hvad der måtte foregå i den magiske verden, var han overhovedet ikke kendt med, hvilken forfærdelig og farlig verden, han egentlig var en del af. Det eneste, som han havde i hovedet, var ham selv og hans personlige bekymringer. Hvilket i forvejen ikke var særlig mange. 
Siden hans sygdomsforløb, var han nærmest blevet træningsfanatisk. Ej fordi at han ønskede, at det skulle ske igen. Vel også fordi at han var bange for, at det skulle ske igen? Rocken lød godt, højt og intenst mod hans øre, idet han satte kursen op, idet at han passerede den store og smukke sø. Selv nu hvor det var ved at være hen på efteråret, og folk var begyndt at finde de tynde efterårsjakker frem igen, var det noget, som selv Jasper ventede med. Han ventede stort set altid til sidste øjeblik. 

Forpustet endte han dog med at stoppe op, da han nåede en bænk. Ikke den, som han typisk stoppede op ved, men følelsen af et stik i brystet. Han hev svagt efter vejret. Han pressede altid sig selv. Det havde han altid gjort.
Jasper dumpede ned på bænken, hvor han satte sig. Han rev musikken ud af ørene og smed det halvvejs ved siden af sig i stedet for. Skete det igen? Frygten for at det igen skulle vise sig, at være en blodprop, var næsten det eneste, der steg i ham lige nu.  Hånden støttede af mod hans bryst. Hans mobiltelefon lå jo naturligvis derhjemme.. Typisk! Han lænede sig en smule frem, hvor han klemte øjnene sammen. Det var rent faktisk voldsomt ubehageligt!

[Deleted]

Adalia havde valgt at starte sin fridag, med en gåtur i parken. Hun stoppede op ved den store sø, og lod sig selv stå et øjeblik og bare være. Hun havde altid travlt med en masse, så hun havde aldrig tid til helt at slappe af. Hun tog en dyb indånding, før hun drejede rundt og gik videre. Adalia hadede at fryse, så lige så snart efteråret begyndte at melde sig, havde hun en jakke klar. Den dag, var det blot en tynd grå jakke, der holdte vinden ud. Hendes hår var trukket tilbage i en hestehale, der bevægede sig i tak med hendes skridt. Hun havde, som altid, en håndtaske med sig, hvori hun blandt andet havde en bog. Hun ville gerne nyde parken, og det gjorde hun bedst bag en bog.

At sidde og kigge ud i intetheden, var bare ikke noget for hende. Muligvis, fordi hun ikke havde lyst til at tænke for meget. Adalia bevægede sig ned af en sti, der førte hende hen til nogle bænke, hvor hun fik øje på en mand, der ikke så ud til at have det godt. Selvom Adalia ikke var på arbejde, gav hun aldrig rigtig slip på det. Hvis nogen havde brug for læge behandling, ville hun altid hjælpe. Adalia bevægede sig hen imod ham med rolige bevægelser, så han ikke blev forskrækket. ”Er du okay?” Hun så afventende på ham, mens hun ventede hans svar.

[Deleted]

Jasper nød som regel også de ture ude, når han havde muligheden for det. Det var jo det, som han gjorde i dag. Denne gang var tingene dog ikke gået helt, som han gerne ville have haft det. Var det underligt, at det var en tanke, som gjorde ham en kende utryg?
Den smerte, som han følte brede sig i hans bryst, havde han oplevet en gang tidligere, og det havde været tæt på at koste ham livet. Var det også det, som skete nu? Han gled stille ned på bænken. Nej, det kunne ikke passe. Han var en mand uden tvivl i sin bedste alder og han var i fantastisk god form. Det gav jo ingen mening!

Lyden af en kvindes stemme, fangede dog hurtigt hans opmærksomhed. Tak og pris, så var han da ikke alene i øjeblikket! Han trak vejret dybt, mens han forsøgte at finde roen igen. "Tak og pris. Du må ringe efter en ambulance," endte han med en direkte stemme. Der var jo ikke nogen tid at spilde! Hånden slap stille sit voldsomme tag omkring hans bryst. Det.. gjorde ikke så ondt mere? Hvad var det egentlig der skete med ham?
"Eller... vent lidt.." Han klemte øjnene let sammen, hvor han igen satte sig foroverbøjet. Kvalmen steg i ham. Han havde det bestemt ikke særlig godt. Det lignede ham dog ikke. Tvært imod.